Logo-GormHansen

Nyheder

Nyhedsoverskrift:

Orø etape 3

Publiceringsdato:
01. nov 2022
Kort Text:
Kloakering
Nyhedstekst:

Gorm Hansen A/S er tilbage på Orø. I 2018 afsluttede vi etape 2 af den samlede kloakeringsplan for Orø i Isefjorden, og nu er vi så igen startet op på øen. Denne gang udfører vi etape 3 for Fors A/S.


Denne tredje etape omhandler kloakering af byen Salvig, som er et sommerhusområde med ca. 350 ejendomme. Ved siden af kloakering i af Salvig etablerer vi ny afskærende ledning fra Næsby Renseanlæg til Bybjerg Renseanlæg, hvilket udføres som styret underboring på en godt 7.000 meter lang strækning.


Projektet er udbudt som et funktionsudbud, hvor vi selv har skulle færdigprojektere et skitseprojekt fra Niras. Dette har vi gjort som optakt til opstarten i samarbejde med MOE A/S.


Det er dermed et stort og spændende projekt, som vi nu er godt i gang med. Vi glæder os over at være tilbage på Orø og ser frem til at udføre et spændende projekt for øens beboere og lodsejere.   

Gorm Hansen A/S - Lykkegårdsvej 11, 4000 Roskilde - Tlf.: 4636 4167 - CVR: 17827987 - Mail: ghs@gorm-hansen.dk