Logo-GormHansen

Nyheder

Nyhedsoverskrift:

Organisationsændring hos Gorm Hansen A/S

Publiceringsdato:
12. jan 2023
Kort Text:
Gorm Hansen A/S har udviklet sig meget de seneste år. Dette leder nu til en større organisationsændring.
Nyhedstekst:

Der har været vind i sejlene for anlægsentreprenøren Gorm Hansen A/S. Roskilde-firmaet har inden for de seneste fem år mere end fordoblet den årlige omsætning, og medarbejderstaben er vokset fra cirka 60 til 100 ansatte.


Virksomheden står dermed i en ny position, hvilket kræver udvikling og nytænkning. Derfor blev der ved årsskiftet iværksat en større strategisk organisationsændring med et formål om at styrke forretningen og skabe et godt og solidt fundament for fortsat fremtidig optimering og udvikling.


Ny produktionsdirektør


Organisationsændringen betyder, at Jacob Nielsen pr. 1. januar 2023 er indtrådt i stillingen som produktionsdirektør. Jacob har været ansat hos Gorm Hansen A/S i 18 år og har i løbet af årene udviklet sin karriere i stillinger som formand, projektleder, produktionschef og nu altså produktionsdirektør.


I stillingen som produktionsdirektør vil Jacob nu have et større ansvar i forhold til den mere strategiske forretningsudvikling, og samtidig vil han være et vigtigt bindeled imellem virksomhedens forskellige afdelinger, der selvsagt er vokset i takt ekspanderingen. Disse nye udfordringer er noget, som Jacob ser frem til.


- Først og fremmest er jeg meget taknemlig og stolt over den tillid, som er blevet vist mig. Jeg glæder mig meget til at fortsætte den flotte udvikling, som vi har været igennem. Jeg har nogle fantastisk dygtige kollegaer, og jeg tror på, at vi sammen kan udfolde firmaets potentiel endnu mere, udtaler Jacob Nielsen.


For Gorm Hansen A/S´ ejer og administrerende direktør Morten Hovmøller skaber den nye organisationsændring også glæde og yderligere optimisme.


- Jeg er meget glad for, at Jacob har takket ja til denne nye stilling. Jacob har i den grad Gorm Hansen-blod i årene, og han er en meget central årsag til, at vi i dag står, hvor vi gør. Derfor er jeg også sikker på, at Jacob med øget ansvar kan tage firmaet til det næste niveau, lyder det fra Morten Hovmøller.


Forstærkningerne kommer både inde- og udefra


For at skabe nogle optimale muligheder for fokus på forretningsudvikling og strategioptimering skal Jacob frigøres fra flere af de daglige driftsmæssige ansvarsområder. Nikolai Larsen er derfor blevet forfremmet fra projektleder til projektchef. Derfor vil Nikolai få det overordnede ansvar på flere større entrepriser. Nikolai har været hos Gorm Hansen A/S i tre år.


Gorm Hansen A/S har også intensiveret sit fokus på uddannelse og oplæring, hvilket indtil videre har udmøntet sig i, at virksomheden i øjeblikket uddanner syv struktørlærlinge og en kontorelev. Samtidig er der en ambition om at øge antallet af kollegaer under uddannelse til det dobbelte. Jonas Vestergaard skal arbejde mod dette mål i stillingen som uddannelses- og kommunikationschef. Jonas har været i virksomheden siden 2018.


Som en yderligere del af organisationsændringen har Gorm Hansen A/S også hentet forstærkninger udefra. Flemming Sonne Jensen er startet i en nyoprettet stilling som maskinansvarlig og har dermed ansvaret for virksomheden maskinpark.


Det er altså sket lidt hos Gorm Hansen A/S nu, hvor 2023 er begyndt. Morten Hovmøller er godt tilfreds med den organisation, der nu er sammensat, men han husker samtidig på at store ændringer kræver tålmodighed.


- Det har virkelig været en milepæl at få sat disse nye initiativer i gang. Jeg meget glad for at kunne give et større ansvar videre til folk, der har fortjent det.


- Jeg har en stærk forventning om, at denne optimerede organisation er den helt rette for vores virksomhed. Samtidig ved jeg, at ændringer også kræver tid og tålmodighed, lyder det fra Morten Hovmøller.  

Gorm Hansen A/S - Lykkegårdsvej 11, 4000 Roskilde - Tlf.: 4636 4167 - CVR: 17827987 - Mail: ghs@gorm-hansen.dk