Logo-GormHansen

Nyheder

Nyhedsoverskrift:

Jobbet som gravemester

Publiceringsdato:
07. sep 2018
Kort Text:
Få ekstraordinært indblik i, hvordan livet som gravemester er
Nyhedstekst:

Der er mange lag i det at køre gravemaskine. I denne artikel vil en af Gorm Hansens gravemestre Kristian Friborg sætte lys på nogle af de ting, som jobbet indebærer.


Som blot 35-årig er Kristian allerede en rutineret ræv indenfor faget. Med over 13 års erfaring, hvor af knap syv af dem har været hos Gorm Hansen, må man sige, at Kristian ved, hvad han taler om.


Kristians interesse for det at køre gravemaskine kommer ikke fra fremmede. Det er nærmest noget, der ligger i blodet.


- Min far har været i entreprenørbranchen, så jeg har altid haft meget kendskab til maskinerne og har været med rundt på byggepladserne, fortæller Kristian.


Selvom det altid har været gravemaskinerne, der har været førsteprioriteten, så har Kristian da også kørt lidt andre maskiner. Det er dog gravemaskinerne, der har været drengedrømmen.


- Jeg har altid gerne ville køre gravemaskine. Det har altid været nummer et, lyder det fra gravemesteren.


For Kristian er gravemaskiner en stor interesse. Derfor nyder han at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Kristian sammenligner det lidt med folk, der går op i telefoner, han går bare op i gravemaskiner og har samtidig mulighed for at arbejde med det.


En gravemaskine er i dag meget mere detaljeret end som så. Bag det rå ydre gemmer, der sig et kompliceret computersystem. Derfor ligger Kristian vægt på, at teknisk snilde er en vigtig kompetence i forhold til at kunne styre de store maskiner. Derudover er det vigtigt at kunne se selve projektet for sig, når man arbejder.


- I dag er der meget med teknik, så man skal nok have lidt teknisk finesse for at kunne køre gravemaskine i dag. Samtidig skal man også have flair for at vide, hvordan man kommer fra A til B, det er nok noget af det vigtigste ved entreprenørarbejde. Få flyttet jorden på den rigtige måde og gøre tingene på den rigtige måde, så det er ikke kun det at kunne køre maskinen, forklarer Kristian.


Udover at køre maskinen på den rigtige måde, så er Kristian klar over, at han arbejder med et tungt værktøj, så han betoner også vigtigheden i at have styr på, hvad der sker rundt omkring en, når man kører.


Set ude fra kan jobbet som gravemaskinefører måske virke lidt ensformigt, men det er langt fra tilfældet.


- Der kan ske mange ting i løbet af sådan en dag. Nogle dage ved man, hvad man skal, andre dage kommer der alt muligt ind. Nu skal man måske få samlet op på tingene og ryddet op, så det er et vekslende arbejde, lyder det fra den garvede maskinfører.


Kristian har en klar opfordring til unge mennesker, der overvejer at søge ind i entreprenørbranchen og måske har jobbet som gravemester i tankerne.


- Man skal søge ind, hvis man har lyst til at have et spændende og udfordrende job, men det vigtigste det er, at man finder sin plads, og man kan lide sit job. Derfor skal man gøre det, hvis man interesserer sig for det, lyder opfordringen.


Det at køre gravemaskine er altså ikke bare et job, det er nærmere en livsstil.

Gorm Hansen A/S - Lykkegårdsvej 11, 4000 Roskilde - Tlf.: 4636 4167 - CVR: 17827987 - Mail: ghs@gorm-hansen.dk